7. juli 2026
Blog Platformen

Da jeg sendte foretrukken kilde ud, kom der hurtigt feedback tilbage: du vil gerne bruge dine egne ord i stedet for mine faste formuleringer, alle steder den vises.
Det kan du nu!
Jeg har lavet en indstillingsside i backend, hvor du styrer formuleringerne centralt. Du kan skrive din egen overskrift, tekst og knap-tekst til hvert enkelt sted for sig, så du fx kan lave en tekst målrettet svar-mailen, hvor du lige har svaret på en kommentar, og en helt anden lige efter en god rating på din opskrift.
Du styrer de tre faste steder plus Gutenberg-blokken herinde:
Efter forfatter-boksen
Efter en bedømmelse (rating-modalen, kun ved 4-5 stjerner)
I kommentar-svar-mails
Gutenberg-blokken
Et par små ting, der gør det nemt: lader du et felt stå tomt, bruger den bare min standard-tekst (den står som grå placeholder).
Skriver du {site}, indsætter den automatisk dit sidenavn (f.eks. Gastry). Og når du gemmer, ryddes cachen automatisk, så ændringen slår igennem med det samme.
Du finder siden her (husk at skifte til dit eget domæne, så du rammer din egen blog):
ditdomæne.dk/wp-admin/admin.php?page=bloggerspace-preferred-source
Eller ved at finde den i backend-menuen under “Bloggerspace”.

Giver du Gutenberg-blokken en formulering her, er den låst til den tekst alle de steder, du selv har indsat blokken (forside, om-mig-side og så videre). Så én ændring slår igennem hele vejen rundt på én gang.
⚠️ Du vil typisk aldrig skulle bruge shortcoden. Den er ment til mig, så jeg kan indsætte den som kode de steder, vi skal bruge den unikt på din side.
Shortcoden styres ikke fra indstillingssiden. Den bærer sin egen tekst via attributter, så du kan give den præcis de ord, der passer til stedet, typisk inde i opskriftsboksen:
[bloggerspace_preferred_source overskrift="Vil du se flere af mine opskrifter?" tekst="Gør min madblog til en foretrukken opskriftsside på Google, så dukker flere af mine opskrifter op, når du søger inspiration. Det tager kun 10 sekunder." knap="Marker som foretrukken"]
Udelader du en attribut, falder den tilbage til min standard-tekst (bevidst ikke blok-indstillingen, så de to aldrig blander sig i hinanden). {site} virker også her, og en helt nøgen [bloggerspace_preferred_source] kører bare videre med standard-teksten.
Brug hellere de faste steder og shortcoden i selve opskriftsboksen end Gutenberg-blokken inde i opskriftsindholdet. De faste steder er nemme at flytte og ændre bagefter, mens en masse blokke spredt ud i indholdet bliver til en bunke oprydning, du skal igennem senere.
Skriv teksterne, så de lyder som dig. Giv endelig lyd, hvis du mangler en mulighed eller får en god idé til, hvor boksen ellers kunne gøre gavn.
God fornøjelse - Frederik Beier
6. juli 2026
Blog Platformen

Med alt det nye om foretrukken kilde hos Google har jeg nu gjort det nemt for dig og samlet det hele ét sted. Jeg har lavet hele arbejdet for dig, sat det op dynamisk, så den selv trækker dit blognavn, genererer linket og viser dit navn og billede de steder, hvor det giver mening.
Så du skal faktisk ikke løfte en finger overhovedet 🤓
Som standard bliver den vist på tre forskellige steder, hvor dine mest engagerede læsere er lige i det rigtige øjeblik.
1) Lige efter en god rating
Det første sted er lige efter, at en besøgende har givet fire eller fem stjerner på din opskrift. Så dukker opfordringen op i en lille popup og beder dem om at tilføje din side som foretrukken kilde i Google. Præcis dér, hvor de lige har haft en succesoplevelse med en af dine opskrifter.

2) Mellem forfatterboks og kommentarer
Det næste sted er lige før kommentarfeltet. Det fanger dem, der er engagerede nok til at scrolle hele vejen ned, eller er på vej til at skrive en kommentar og rose opskriften.

3) I dine svar-mails på kommentarer
Det sidste sted er i de mails, dine læsere får, når du har svaret på deres kommentar. Det fanger to ting på én gang: dem, der allerede er engagerede, og timingen lige efter, at du har givet dem værdi ved at svare på deres kommentar.

Ud over de tre steder har jeg også lavet den som en Gutenberg-blok, så du selv kan sætte den ind præcis dér, hvor du synes, det giver mening.
Om det er i nærheden af din introsektion, på din Om mig-side eller din kontaktside, kan du indsætte den super nemt gennem Gutenberg, som du kender det.
Du indsætter den bare ved at finde blokken og sætte den ind. Når den er inde, kan du redigere selve indholdet, hvis du vil: både titel, brødtekst og teksten på knappen.



Vil du have, at knappen lige gør opmærksom på sig selv, kan du slå en fremhæv-funktion til. Så får knappen en glød-effekt, hvor en pulserende skygge kommer frem én gang. Derefter lægger den sig roligt på siden og forstyrrer ikke.


Skal den ligge et helt specifikt sted, fx direkte i opskriftskortet, kan det lade sig gøre med en shortcode. Synes du, det giver mening at få den ind der, så skriv til mig, så hjælper jeg med at placere den præcis, hvor du vil have den.

Prøv den af, og giv endelig lyd, hvis du har feedback eller savner en mulighed.
Opdateringen er allerede live på din side! Der kan dog gå nogle timer, før dine besøgende ser den grundet caching. Men hvis du er logget ind, kommer den frem med det samme.
Over and out! - Frederik Beier 🫡
1. april 2026
Blog Platformen

Hvis du er træt af at vågne op til spamkommentarer, så har jeg en lille gave til dig!
Jeg har tilføjet en automatisk opdateret spam-blokliste til kommentarer med ca. 64.000 kendte spam-nøgleord.
Så når nogen forsøger med klassikere som “casino”, “viagra” og mærkelige link-tekster, bliver det oftere stoppet, før det lander i din moderation.
Det er slået til automatisk, og listen bliver opdateret dagligt i baggrunden. Du skal ikke gøre noget – men vi kan selvfølgelig slå det fra, hvis der er noget, der driller.
Dbh
Frederik
2. marts 2026
Blog Platformen

Du kan nu rydde cache, når du står på en bestemt side på din blog, helt simpelt med et enkelt klik i din admin bar! Så har du en side, der driller, eller tingene ser lidt underlige ud, så prøv at bruge “Ryd side-cache” -knappen. Den løser som oftest 90-95 % af problemerne.
Du kan nu:
Rydde cache for den side, du står på, direkte fra topbjælken på din blog (frontend)
Det betyder for dig at:
Du kan hurtigere se dine ændringer på en enkelt side uden at påvirke resten af sitet
Vi undgår at rydde al cache, når vi kun skal opdatere noget på én side
Husk den til næste gang, du oplever noget, der driller på siden!